Flow, stabilitet & ro

For mig er yoga helt grundlæggende en måde at være i verden på. Det er fornemmelsen af at skabe tillid til mig selv som individ, at forsøge at være med både de styrker og  svagheder, jeg som menneske indeholder. Den skærper min indsigt og bløder min forståelse op, så jeg kan se på mig selv og min omverden med ærligere og mildere øjne. 

I min erfaring kan yogaen hjælpe til at skabe et rum, hvor vi hver især opfordres til at kultivere større sensitivitet både fysisk og mentalt, og derigennem møde os selv og hinanden der, hvor vi ér – måske med et lidt mere åbent blik.

Jeg er uddannet indenfor både hatha, vinyasa, restorativ yoga og yin, og netop elementer fra både den blide og forløsende og den styrkende og dynamiske yogapraksis, er noget der ofte forekommer i mine klasser. At styrke og blødhed kan eksistere og praktiseres side om side, er et budskab som ligger mit hjerte nær. Verden balancerer mellem yin og yang, styrke og blødhed, fremdrift og ro og ligeledes gør vi. 

Udover at afholde workshops og retreats, underviser jeg fast på Yoga Vesterbro, The Yoga Flat og hos Ara’kai Studio, alle tre studier ligger i København. Skulle du have lyst til at praktisere med mig, er der mulighed for at deltage på åbne klasser dér. 

 
  • Yoga Vesterbro

    Gl. Kongvej 5, København V

    TIRSDAG
    ∙ 7.30-8.30 vinyasa
    ∙ 9-10 hatha

    ONSDAG
    ∙ 8.30-9.30 vinyasa

    TORSDAG
    ∙ 18.30-20 hatha

    SØNDAG
    ∙ 16-17.30 yinmind

    The Yoga Flat

    Christianshavns Torv 2, København K

    MANDAG

    7.15-8.15 mixed level flow

    9-10 yin

    FREDAG
    ∙ 17-18 mixed level

  • Har du en virksomhed – stor som lille, kan yogaen, enten som en ugentlig praksis eller som et oplæg/workshop, være til stor glæde og gavn for dig og dine kolleger, både til at lindre de typiske kontor-krop udfordringer, men også for at give hver enkelt medarbejder nogle værktøjer som kan hjælpe og støtte i forskellige arbejdssituationer, som på den ene eller den anden måde kan udfordre. Når det gælder travlhed på arbejdspladsen, men også konflikthåndtering eller situationer som er tilspidsede af den ene eller anden årsag. Yogaen kan være med til at styrke et sundt og behageligt arbejdsmiljø og i det hele taget give det pusterum, som så mange af os længes efter og har brug for, men ikke altid er så gode til at få prioriteret.

    Modtag mere information om firmaklasser ved at sende en forespørgsel på: ceciliesofiesvensson@gmail.com

    Jeg ser frem til at høre fra jer.

  • Hvis du kunne tænke dig at modtage info om privatundervisning, kan du sende mig en mail på: ceciliesofiesvensson@gmail.com

    Jeg ser frem til at høre fra dig.

  • Jeg afholder løbende retreats og workshops rundt i landet. Retreat – eller retræte – er en vidunderlig måde at give krop og tanker en mulighed for at nulstille, at finde indtil – eller måske snarere finde tilbage til – en sindstilstand af ro og nærvær.
    Mere info

  • Jeg holder løbende gravidyoga-forløb hos Yoga Vesterbro. Læs mere og book din plads her: https://yogavesterbro.dk/gravid-yoga/

 
 
 
 
 
 

"I can do nothing for you but work on myself… You can do nothing for me but work on yourself."

– Ram Das