Tilbage til Alle begivenheder

Frø & Spire – et forårsretreat


Når dette retreat afholdes er foråret lige om hjørnet – og måske endda i fuldt flor omkring os. I form af spirer i vækst, som bare venter på at springe ud. Små grønne stængler, der som frø igennem vinteren har ligget i dvale og nu henter næring fra den lunere martsjord, og hvert øjeblik kan åbne bladene og lade sig omslutte og oplyse af den lyse forårsluft. At åbne kroppen og sindet for foråret indeni og udenpå; for det gyldne løfte om nye begyndelser, nye muligheder, som endnu et forår altid er – med erkendelsen af hvad, der bragte dig til præcis, hvor du er lige nu og hvad der har formet det fundament du står og møder øjeblikket med. I respekt for det forgangne, både det lette og det tunge. At se indad for at se klarere ud.

Præcis den fornemmelse tager vi med ind i disse dage af kontemplation og væren, som kan bringe klarhed over ønsker og intentioner for det forår, som er den spirende bro, for den tid du går i møde.

Udover en daglig yogapraksis to gange om dagen; morgen og eftermiddag samt en kortere aftensamling, vil vi sammen lave daglige skriveøvelser, gå på stille sansetur i skoven, holde rum for hinanden i en cirkel, du kan fylde ud med tale eller stilhed. Du er holdt ligegyldigt hvad og der vil være massere af plads i løbet af dagene til at trække sig tilbage og fordybe sig i læsning, naturen eller tage en stille lur.

Vi skal bo på fine Stuebjerggård med smukke Tisvildeleje Hegn som nærmeste nabo og 20 min. gåtur gennem skoven til stranden. Her er mulighed for både enkelt- og dobbeltværelse; se mere under booking.

Uanset om du er et sted, hvor livet føles overvældende, står ved overgangen til et livsvalg eller blot ønsker en selvkærlig og nærende pause fra hverdagen, er denne weekend en mulighed for at dykke ned i dit inderste væsen – lytte til den stemme og de lavmælte ord, der findes i det nærværende rum. Så nye frø og vande og nære de små spirer, som bare venter på at sætte blomst.

Har du spørgsmål så send endelig en til ceciliesofiesvensson@gmail.com

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

/ Cecilie & Fie

Note: Hvis vi har ikke-dansktalende deltagere med på retreatet, guides undervisningen på engelsk.

  • Morgen
    Hver morgen begynder med 90-120 minutters yogapraksis, hvor vi gennem bevægelse og åndedtræt, skaber varme, støtte og plads i kroppen. Vi undersøger kroppen og sindets potentialer og lander afslutningsvis i en længere śavāsana, med god tid til, at morgenens praksis kan integrere sig hos os.

    Eftermiddag
    Om eftermiddagen folder vi en restorativ yin-yoga praksis ud, hvor du kan lade kroppen restituere i lange åbnende stræk, stimulere organer, åbne og vække de subtile energibaner i kroppen (meridianer) og slippe alle idéer om at performe til fordel for en rolig, blød og kærlig tilgang kroppen.

    Aften
    Hver aften vil der være en samling på ca. 30 minutter med enten en aftenmeditation, en guidet afspænding (yoga nidra), et lille ritual med mulighed for at sætte dine intentioner eller recitering af mantra. Disse samlinger vil læne sig op af dagens tema i yogapraksissen.

  • Delt dobbeltværelse: 4900 kr.
    (prisen er pr. deltager)

    Enkeltværelse: 5800 kr.

    Er du ledig, studerende, pensionist eller har en månedlig indkomst under højeste dagpengesats, får du 20% på retreatet.

    Det er også muligt at dele betalingen op i rater.

    Send blot en mail med din forespørgsel til ceciliesofiesvensson@gmail.com

    NB!

    Depositum: 1000 kr. refunderes ikke.

    Ved aflysning mindre end 1 måned før refunderes pris minus depositum.

    Ved aflysning mindre end 10 dage før refunderes prisen ikke.

    Prisen inkluderer kost, logi & ca. 4 timers undervisning per dag.

  • For at booke din plads sender du en mail til ceciliesofiesvensson@gmail.com

    Din plads er sikret, når depositum på 1000 kr. eller det fulde beløb er betalt.

    Arbejdernes Landsbank
    Reg: 5337
    Konto: 0340448

    Ved overførsel husk at skrive dit fulde navn + Forårsretreat

  • Kost
    Der serveres nærende, velsmagende og vitaliserende måltider – hjemmelavet med kærlighed og gode råvarer. Maden er vegetarisk, med veganske og glutenfri optioner. Hvis du har allergener eller ønsker andre hensyn ift. kost, kan du sende en mail til
    ceciliesofiesvensson@gmail.com

    Logi
    Der er sengetøj, dyner og puder til rådighed. Medbring blot eget håndklæde.

    Du vælger selv om du vil låne en yogamåtte, tæpper og props eller medbringe dit eget.

  • Stuebjerggård Refugium
    Stuebjerg Alle 19
    3220 Tisvildeleje

    Rejser du med det offentlige er Godhavn St. i Tisvilde den nærmeste station, hvorfra det tager ca. 10 min. at gå til Stuebjerggård.

Dine undervisere

Cecilie Sofie Svensson: For mig er yoga helt grundlæggende en måde at være i verden på. Det er fornemmelsen af at skabe tillid til mig selv som individ, at forsøge at være med både de styrker og svagheder, jeg som menneske indeholder. Den skærper min indsigt og bløder min forståelse op, så jeg kan se på mig selv og min omverden med ærligere og mildere øjne. I min erfaring kan yogaen hjælpe til at skabe et rum, hvor vi hver især opfordres til at kultivere større sensitivitet både fysisk og mentalt, og derigennem møde os selv og hinanden der, hvor vi ér – måske med et lidt mere åbent blik.

Fie Lindholm: Jeg oplever yogaen som en terapeutisk rejse, der med sine metoder og filosofi kan støtte os i at finde plads til os selv og hinanden i vores fælles verden. Når jeg faciliterer yoga og meditation, ser jeg det som den fineste opgave, at præsentere hver praktiserende for en guiding, der inviterer opmærksomheden mod øjeblikket. For i øjeblikket – i nuet – findes et potentiale for at kunne forbinde sig til den indre visdom og vores heriboende ærlighed. En ærlighed, der frigør os fra idéer og forestillinger om, hvordan vi bør være og derimod skaber rum til simpelthen bare at være.

Næste
Næste
28. september

Fullness & Emptiness – Purna & Shunya